Åbningstider og takst
Åbningstider:
Børnehuset Tumleriet har fleksible åbningstider, dvs. at de er tilpasset det enkelte barn og derfor ikke er ens for alle. 😄
Takster:
En plads i Tumleriet koster pr. 1/1 2025 10.400,-. Tilskuddet til forældre fra Kerteminde kommune er i år på 7166,-, egenbetalingen er dermed 3234,-.
Prisen er stort set alt inkl.: astma-, allergi- og svanemærkede bleer, numsecreme, solcreme, skumsvampe, lommetørklæder, julegaver til børn og forældre, fødselsdagsgaver, mad, ture ud af huset, skønne oplevelser og et fantastisk børneliv med kærlighed, omsorg, stabilitet, forudsigelighed, ro og tryghed.
Her er mulighed for at få passet sit barn af den samme kompetente og pædagog-uddannede voksen i trygge omgivelser. Ingen forskellige gæstedagplejere og gæste børn i tide og utide. Kun samme voksen. Altid.♥️
Priserne reguleres årligt pr. 1. januar, i forlængelse af kommunens årlige tilskudsregulering. Betalingen foregår i praksis således at I forældre betaler mig forud for hver måned.
I private pasningsordninger er der en egenbetaling i 12 måneder. Lønnen dækker også feriepenge og pensionsopsparing, og der betales også under ferie/lukkedage og sygdom.
Ligesom ved den kommunale dagpleje er også her søskenderabat.
Tilskuddet fra Kerteminde kommune vil blive sat ind på jeres nemkonto hver den 1. i måneden. Eksempel: betaling for december skal indbetales senest første hverdag i måneden. Indbetales der ikke rettidigt, genoptages pasning først, når der er betalt.
Husk: Barnets navn skal stå på alle overførsler!